ning til gruppens koncerter.Da "Half Mute" blev tilgوngelig i Europa, ّjnede gruppen muligheden for et stّrre og mere tolerant publikum pه den anden side af atlanten, og da musikmiljّet i San Fransisco ikke lوngere ydede nogen egentlig udfordring eller inspiration, blev fّrst London og siden Rotterdam og Bruxelles baser for Tuxedomoons virke.Her fulgte en rوkke produktive هr, som i fّrste nوvnevوrdige instans fّrte til en efterfّlger til debutpladen. "Desire" blev indspillet i London og udkom i 1981. Hvor "Half Mute" med sit afvigende og komplekse udtryk nوrmest mه klassificeres som avant-garde, viser "Desire" en langt mere lyrisk og helstّbt udvikling i Tuxedomoons struktur og lyd. Den klassiske inspiration udforskes yderligere, men det er isوr den dominerende brug af synthesizers, keyboards og trommemaskiner, der her 16 هr efter midt i techno- og trancemusikkens وra fهr pladen til at lyde forblّffende tidssvarende og modernistisk. Det nوsten bevidsthedsudvidende titelnummer er et hّjdepunkt i Tuxedommons kompositoriske kunnen, og ligeledes er pladen blandt mine absolutte favoritter.At flytte basen til det europوiske kontinent viste sig at blive overvوldende frugtbart for gruppen, og i de fّlgende هr gav denne kreativitet sig til udtryk gennem soundtracket "Divine" baseret pه koreografen Maurice Bejarts ballet om Greta Garbo's film. Endvidere knyttedes forbindelser til adskillige mindre europوiske pladeselskaber, bl.a. Les Discs de Crepuscule, hvilket resulterede i EP'er som "Time to Loose", "Suite en sous-sol" og singlen "The Cage/The Beast", som atter engang sه Tuxedomoon pه et kunstnerisk hّjdepunkt.Et stّrre og ambitiّst projekt "The Ghost Sonata" (fّrst udgivet i 1991), baseret pه Strindbergs teaterstykke, viste ...
