hver Marthas overdrevne drikkevaner, hvortil Martha svarer - "Screw, sweetie." Som alle gode gster, forsger Nick og Honey ikke, at tage notits af de verbale mursten som bliver kastet frem og tilbage.Da Martha pludselig bryder ud i sin "Virginia Wolf" -sang, mindes alle aftenens fest. Nick og Honey er ikke sene til at rose Marthas far, som jo ogs er Georges arbejdsgiver. Derfor er det ogs givet p forhnd, at Marthas far er et mt punkt, mellem Martha og George. "There are easier things" , siger George om rollen som svigersn og arbejdstager. Martha hvder blot at George ikke stter pris p den fordel det mtte vre; at der var mnd, som ville give deres hjre arm for at vre i hans sted, hvortil George svarer, at han har betalt med en lidt mere privat del af sin anatomi, end sin hjre arm. Georges bemrkning om at have ofret en vis del af sin anatomi, leder tanker hen mod Freuds antagelser om kvindelig penismisundelse og "kastration" af mnd. Temaer, som er gennemgende i stykket. Martha gr for, at vise Honey huset. George advarer igen Martha, om ikke at nvne "you-know-what", det forbudte subjekt. Martha ngter selvflgelig at love noget som helst.(scene 3)Nick og George, er nu alene. Samtalen er meget anstrengt. Emnerne varierer, og kan deles op i fire hovedgrupper.1. Skolen.Det fremgr allerede for tilskueren, at George ikke bryder sig om Marthas far. I denne scene, fremgr det at George er bitter over ikke at have avanceret i systemet (han er "associate professor" - svarende til lektor). De fleste i hans alder ville allerede vre professorer. Yderligere viser det sig, at det eneste tidspunkt han ledede historisk afdeling, var under anden verdenskrig, da de fleste mnd fra fakultetet var i krig.Georges kyniske indfaldsvinkel til skolen og Marthas far, illustreres ved Georges malende beskrivelser af sin svigerfar, som en mikronesisk skildpadde. Endvidere at han ikke beholdte posten som leder af det historiske institut, fordi ingen blev drbt under krigen ...
